Surah At-Taubah Verse 74 - Albanian Translation by Sherif Ahmeti
Surah At-Taubahيَحۡلِفُونَ بِٱللَّهِ مَا قَالُواْ وَلَقَدۡ قَالُواْ كَلِمَةَ ٱلۡكُفۡرِ وَكَفَرُواْ بَعۡدَ إِسۡلَٰمِهِمۡ وَهَمُّواْ بِمَا لَمۡ يَنَالُواْۚ وَمَا نَقَمُوٓاْ إِلَّآ أَنۡ أَغۡنَىٰهُمُ ٱللَّهُ وَرَسُولُهُۥ مِن فَضۡلِهِۦۚ فَإِن يَتُوبُواْ يَكُ خَيۡرٗا لَّهُمۡۖ وَإِن يَتَوَلَّوۡاْ يُعَذِّبۡهُمُ ٱللَّهُ عَذَابًا أَلِيمٗا فِي ٱلدُّنۡيَا وَٱلۡأٓخِرَةِۚ وَمَا لَهُمۡ فِي ٱلۡأَرۡضِ مِن وَلِيّٖ وَلَا نَصِيرٖ
Ata betohen ne All-llahun se kane thene (asgje te keqe), e ne te vertete, kane thene fjale qe nuk perkojne me besimin, dhe pasi paten shprehur besimin ata e mohuan, dhe u perpoqen per ate (mbytjen e Pejgamberit) qe nuk e arriten. Ata nuk urrejne per tjeter pos pse All-llahu nga miresite e Tij dhe i derguari i begatoi ata. Nese ata pendohen do te jete me mire per ta, e nese refuzojne, All-llahui denon me nje denim te dhembshem si ne kete bote ashtu edhe ne boten tjeter. E ne kete rruzull te tokes nuk ka per ta as mbrojtes, e as ndihmes