Surah Yusuf Verse 100 - Albanian Translation by Sherif Ahmeti
Surah Yusufوَرَفَعَ أَبَوَيۡهِ عَلَى ٱلۡعَرۡشِ وَخَرُّواْ لَهُۥ سُجَّدٗاۖ وَقَالَ يَـٰٓأَبَتِ هَٰذَا تَأۡوِيلُ رُءۡيَٰيَ مِن قَبۡلُ قَدۡ جَعَلَهَا رَبِّي حَقّٗاۖ وَقَدۡ أَحۡسَنَ بِيٓ إِذۡ أَخۡرَجَنِي مِنَ ٱلسِّجۡنِ وَجَآءَ بِكُم مِّنَ ٱلۡبَدۡوِ مِنۢ بَعۡدِ أَن نَّزَغَ ٱلشَّيۡطَٰنُ بَيۡنِي وَبَيۡنَ إِخۡوَتِيٓۚ إِنَّ رَبِّي لَطِيفٞ لِّمَا يَشَآءُۚ إِنَّهُۥ هُوَ ٱلۡعَلِيمُ ٱلۡحَكِيمُ
Dhe ai te dy prinderit e vet i mori lart ne fron (i uli prane vete), e ata iu perulen atij, e ai tha: “O ati im, kjo eshte domethenia e enderrees sime te meparshme. Zoti im kete tanime e beri realitet, e mua me dhuroi miresi kur me nxorri prej burgut, e juve u solli ngs fshati pasi djalli pat futur percarje ndermjet meje dhe vellezerve te mij. Zoti, im me mjeshtri e butesi realizon deshiren e vet per cka don, vertet Ai eshte me i dijshmi, i urti